På næste søndag skal Raja døbes, det hele er blevet planlagt lidt spontant, og det hele blir sådan lidt oppe fra og ned. Hun skal døbes i den kirke hvorfra India blev begravet fra. Og af den samme præst der døbte og begravede India.
Jeg tænker det blir en smuk, dejlig og lidt hård dag. Denne gang er barnet i mine arme sprællevende, gudseklov for min Raja. Men stemningen, stedet og glæden vil uden tvivl puste til min sorg, sorgen over min Indias død.
Det skal være Rajas dag, og jeg skal øve mig i diciplinen, at være sorgfuld uden det kaster skygge over den levende bøfs liv... Det er nu Raja begynder at forstå og se og begribe min sindsstemning. Jeg håber øvelse gør mester, og at tiden gør mig mere godt. For diciplinen kan stadig være urimelig svær, men efterhånden heldigvis kun monemental nødvendig.
For når det hele stikker imaven, lige der siger Raja "pizza" giver Pohhh et fingerkys, klapper med til sangen og griner smørret, og jeg er tilbage i den rille der er så skøn at jeg får et helt andet slags stik i maven.
8 kommentarer:
Man må godt tude af glæde til Rajas dåb, ik? Og så kommer sorg og glæde jo fra samme sted - f.eks. maven, som du beskriver det - så selvom det er så totalt modsatrettet og i de vilde yderligheder, så hænger det alligevel sammen...? Jeg kan i hvert fald se, at Raja og India hænger rigtig godt sammen i jer.
Sikke en fin beslutning.
Jeg tuder altid i kirken - sorg som glæde. Og skulle der falde en tåre for begge pigerne, så er det da bare helt i orden.
Jeg gad vide, om Rajas dåb vil danne baggrund for et indlæg om historien om pigernes navne???
ihhhh gad vide hvilken kirke :)
Det er I Kristkirken på Enghave Plads. Det er kl. 12, ikke til gudstjenesten, det tænkte præsten var at udfordre vores bøf ;O)
Det blir fint ja det gør :O)
Nu er jeg jo nødt til at spørge - hvorfor?
Jeg kan jo regne ud, at hun i første omgang er navngivet, og hvis der var nogen, der havde spurgt mig, så havde jeg været helt sikker på, at I ikke var "sådan nogen" der går i kirke.
Der må ligge tanker bag?
Knus
Sine
Kommer til at tænke på Søren Kierkegaard, der spørger, hvor angsten bor - og selv svarer: den bor inderst inde i lykken!
Måske det er det samme med sorgen og glæden?
Og kommer også til at tænke på den smukkeste historie om Gud:
En mand samtaler med Gud og spørger, hvor Gud egentlig er? Gud svarer: se bag dig - de der fodspor i sandet bag dig - det er mig, der følger dig, hvor du end går!
Manden siger: Jamen, så se her! Lige her er kun eet sær fodspor. Hvor var du her? Måske det var lige her, jeg havde allermest brug for dig...
Hvortil Gud svarer: Det var der, hvor jeg bar dig...
Er ikke selv kristen - men vi kan vel alle have brug for at blive båret ind i mellem???
Hav en fin dåb!
Line, på trods af tårer, Gud und alles så er jeg helt sikker på, at det blir' en rigtig dejlig Raja-dag!
Kære Line
Vil bare ønske dig tillykke med Rajas dåbsdag imorgen, og rigtigt meget held og lykke med jobsamtale mandag.
Kram fra anette
Send en kommentar