Imorgen er det Rajas dåbsdag. Det føles som om det blir rigtig meget følsomt. Jeg har pevet lidt allerede. Det blir smukt, og måske lidt hårdt. Den lille Indiakiste var lige der, og den er printet på min nethende. Den stod lige der i midten af kirken, da vi talte til hende, Mettepræst talte til hende og Annisette sang så vanvittigt smukt for hende.
Imorgen skal min sprællevende Raja døbes, hun er helt i levende live, og hun er så dejlig. Jeg er frustreret over at det ikke er så umiddelbart det hele. Imorgen er jo hendes dag, og jeg er lidt træt af at det ikke er så lige til. At der også er sorg hvor der er glæde... Imorgen skal handle om Raja, og jeg ønsker ikke at hendes historie skal starte med India. Ej heller ønsker jeg at Indias historie skal slutte med Raja. - forstår I mon? Jeg ville nogle gange ønske at jeg kunne skille det hele lidt mere ad!? For Rajas skyld, og måske også lidt for min... Gad vide om det her gav mening for andre end mig?
2 kommentarer:
Giver fint mening.
Jeg glæder mig og er helt sikker på, at det blir' Rajas fine dag!
At Raja ikke skal starte med India og India ikke slutte med Raja... det kan jeg dælme godt forstå. Deri forklarer du meget.
Send en kommentar