Vi har ikke fået nok bål og brænd

Så vi bliver hængende lidt endnu.

Jeg brændte lige lidt sammen i går. Raja sover urimeligt dårligt efter at være startet vugger, og det er bare kun mig hun vil have om natten. I hendes vågne timer vil hun også bare have sin mor(gudskelov for Raja delux Mei Tai:). Lige meget hvor blid, kærlig og rummelig jeg end gerne ville være, så brændte jeg lige lidt sammen igår. Jeg blev en bitterfisse, græd lidt og ville bare hjem til den røde bænk, pommes fritter (jeg er nemlig også for alvor gået igang med at tabe mig) og jeg ville sove...
Heldigvis har jeg verdens bedste kæreste. Efter en forfærdelig nat (og vi taler om 10-15 vågninger med en bøf der sætter sig op og græder efter mor og far mens hun siger "hej hej far, gå gå, hej hej far" - av mit hjerte, og det selvom vi ligger LIGE klods op af tyttebarnet) stod han op med hende, kørte ind til "byen" og købte bleer med fisen, lod mig sove til klokken 11 - ELLEVE! Gav mig god tid til "morgen"bad og kaffe. Raja var glad. Og prikken over i'et var at jeg havde fået svar fra mine vejledere, der dog havde temmelig væmmelig mange kommentarer til min bachelor-synops. Men det betyder jo at jeg kan arbejde lidt heroppefra om aftenen, og så kan København være København uden os, vi blir lidt endnu. Skal bare være hjemme inden mandag morgen hvor jeg skal til jobsamtale. Yep...

Det eneste der jo ikke rigtigt går op i en højere enhed er at jeg savner at kigge til min India. Det giver mig bare ro i hjertet at være forbi hendes plet. Men sådan må det jo være. Det er en god øvelse i at huske at Indiabarnet er død. Hun kan ikke være med mig hele tiden. Det er jo det slemme og urimelige i det hele. Måske er det okay jeg ikke får den ro, trøst og dulmelse som hendes røde bænk giver mig. For hun er jo stendød, og det må godt nogle gange kunne mærkes.

Kan godt se mine indlæg heroppefra bærer lidt præg af ø-kuller. Men de giver mig altså luft så jeg ikke ender med at stemme en hjem!