tirsdag den 5. februar 2008

Jeg er hylet ud af den...

...efter at der i nyhederne igår blev sagt at man har fundet ud af at ingefærtilskud kan være skadeligt for fostret når gravide spiser det. Jeg levede af gravifrisk da jeg ventede India, for det var anbefalet af alle mod kvalme... Tænk hvis det er det der har slået India ihjel. Åh gud jeg er sgu slået ud idag! Og nyheden gav anledning til mange tårer igår aftes. Jeg kiggede alle vores 600 billeder af India igennem igen og igen. Kan ingefær have dræbt mit barn?
Jeg har skrevet til fødevarestyrelsen som er dem der har fundet ud af at det er skadeligt, og forventer at de kan svare mig på hvad det er for nogle skader det kan give fostret. Jeg må vide besked, selvom det jo ikke hjælper India og måske slet ikke er godt for mig at vide. Men jeg må vide besked...

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Åh nej Line...Jeg forstår godt din mistanke. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det ikke er pillerne, der er skyld i, at India ikke er her i dag, men jeg ved det ikke.

Jeg synes det er skræmmende, og jeg tænker på alle de kvinder der spiser pillerne nu og som er gravide og må gå med angsten om, deres barn er ok, og jeg tænker på alle de kvinder som dig, der har spist pillerne og altså ikke fået et levende barn.

Skriver du her på bloggen, når du får svar?

Mange tanker fra Stine

Anonym sagde ...

Kære Line,

Hvor er det underligt, for mine tanker faldt straks på dig, at jeg hørte om gravifrisk'en - og jeg vidste ikke engang, at du havde spist dem.
Hvor er det dog hæsligt.

Knus
Sine

Heidi sagde ...

Kære Line
Jeg kan sgu godt forstå, at du er hylet ud af den - og at du bare må have besked! Sådan tror jeg også jeg ville have det...
Mange tanker til jer
fra Heidi

Maomis sagde ...

Har lige søgt lidt på emnet, men det er ikke meget besked at hente. Synes egentlig det er frækt at slynge sådan en besked ud, uden at fortælle på hvilken måde dise piller har kunne skade. Det er jo ikke sikkert at det er så fatalt, som de lægger op til, men hvordan skal man kunne forholde sig på sådan et grundlag? Ser frem til at høre hvad de svarer dig.

Stine Willum Adrian sagde ...

Hej Line,

Jeg har også gået rundt og været i ingefærspanik... Drak mægtig meget stærk hjemmelavet ingefærsdrik for at tage kvalmen, lige netop som Klemens hjerte udviklede sig forkert...Hvor er det let at blive ved med at slå sig selv i hovedet med skyldfølelser...
Stine (Klemens mor)

Anonym sagde ...

PU-HA jeg så det ikke i nyhederne igår, men ja, hvor er det dog bare dårligt at de ikke fortæller om hvilke skader det måske kan medføre. Lige nu er jeg ret glad for at bare tanken om ingefær i mine første 4 "kvalme- måneder" kun gav mig endnu mere kvalme...da jeg overvejede ingefær. Håber fødevarestyrelsen kan komme med et fornuftigt svar til dig. Kan sagtens forstå dine tanker...
Kærligst Rikke

stelsig sagde ...

Hej Line
Kan godt forstå du er ude af den - tænkte på om du spiste det da du ventede Raja? For hun er jo heldigvis sund og rask pige.
En ting er sikket - det bliver aldrig din skyld!!!
Skriv endelig, hvad de svarer
knus Mia

Sandra Loretta Danum sagde ...

Her er lige en lille hilsen til Lines sunde fornuft, som tilsyneladende er sat ud af spil lige nu:

Hvis 4000 gravide hver spiser en hel agurk hver dag, så vil nogle af dem vil miste deres børn uden at man kan fastslå en dødsårsag. Og derfor kan du ikke bevise at det er på grund af agurkerne...

Hvad havde du tænkt dig at stille op med oplysningerne fra Styrelsen for Sundhed? Selv hvis ingefærtilskud KAN medføre spædbarnsdød, så gør det det ikke nødvendigvis. Så du finder aldrig ud af om det var det eller noget andet der førte til Indias død nu.

De fandt intet under obduktionen, hun var en perfekt! Og hun var sund og rask, søde Line.

Det er næsten uudholdeligt at miste sit barn til den der forbandede 'ingenting'. Men det er det vi bliver nødt til at forholde os til.

Knus fra Sandra
(som jo er i samme båd)

Line sagde ...

Tak for jeres tanker nog hilsner... JEg har hele tiden været indstillet på man på et tidspunkt ville knække koden mht vuggedød i maven! Jeg havde bare håbet at det intet havde med morens gøren og laden at gøre... For helvede et ansvar man har som moar!
KRAM Line