Er min sorg over Indias død uforløste forventninger? For vi nåede jo kun at have hende i live inde i min mave. Hun var der jo, men så alligevel ikke. Så kort og så alligevel så fylder hun så meget.
Jeg kan huske jeg i sorggruppen engang sagde at den historie, den tid jeg havde med hende, den fortælling, de minder jeg har med min India ikke stemmer overens med de følelser jeg nærer for hende.
Og den plads hun har i mit hjerte. For hendes plads i mit hjerte er en plads som kun mit barn kan have. Mit hele rigtige eget elskede barn kan have. Og det er selvom hun var død da jeg fødte hende.
Måske er mit tab i andres øjne "blot" store "uforløste forventninger". Måske var barnet i min mave også abstrakt og mest forventninger om fremtiden da jeg var gravid med hende, men kun indtil det øjeblik India lå på min mave. Så var hun ikke blot forventninger, men så fantastisk konkret.
India er mit barn. Hun er ikke en oplevelse, braste forventninger eller en abstrakt størrelse. Mine drømme for hende er for hende. De drømme var kun Indias og mine. Mine drømme for Raja er nogle andre, hendes historie helt uafhængig af hendes søsters. India er ikke blot braste forventninger og drømme. Men et lille menneskebarn, unik, så sød og så død. Og helt uerstatelig...
4 kommentarer:
Åh ja, det er lige det hun er! Lige sådan det er. Hun var ikke bare en drøm, men et helt menneske. Hun ville have dannet egne meninger, fået egne erfaringer og være blevet en smuk, stærk kvinde. Hun var noget for sig... din datter.
India var, er og vil altid være India. Ingen anden og intet andet. De uforløste forventninger var uden tvivl en del af alle de følelser der i voldsom forvirring indtog dig, den dag India døde, men de kan da aldrig sidestilles med et barn. India var et barn af kød og blod, helt sin egen, som bare aldrig fik lov til at vise sig for resten af verden. India vil altid være i jer, være en del af jer og af jeres historie. Du fortæller den så smukt og hvis andre ikke kan se at India er langt mere end uforløste forventninger, så er det godt nok deres eget problem!
Kære Line,
Som du måske husker, kastede jeg mig ud i en diskussion med et familiemedlem for et par måneder siden. Vi diskuterede, om man var blevet mor/havde fået et barn, når barnet var dødt ved fødslen. Og i den forbindelse også, om man skulle have et gravsted. Vi blev temmeligt uenige...
SELVFØLGELIG er India da ikke uforløste forventninger - hun var da et barn. Hun er jo lige der på billedet! Og Raja ligner hende jo.
Knus
Sine
Hej Line.
Hvor er de ting du skriver dog utrolig smukke. Jeg har længe kigget med hos dig, India og Raja. Jeg er ikke selv en engelmor, men jeg er mor, og jeg bliver altig meget meget rørt når jeg læser dine smukke ord.
Kh Heidi
Send en kommentar