Det er snart Indias fødselsdag

Vi ved stadig ikke hvad dagen skal bringe, vi ved bare at det vigtigeste er at der er rum til at have det som man har lyst. Lige den dag må der ikke være grund til ikke at græde, grine eller danse rundt som aber. Vi skal gøre fuldstændig som vi har brug for.

Sidste år holdt vi stort åbenthus, på Indias fødselsdag, med invitation på bænken. I år tror jeg vi har brug for mere ro og nærvær, dagen skal helst ikke gå op i at bage boller og dække bord. Måske handler det meget om at vi er lidt travle i øjeblikket og at Raja udfylder vores tid og hverdag med glæde. Så Indias fødselsdag er en anledning til at give hende rum. Det er okay at hun ikke fylder i hverdagen og at hun bare er og var, men så bliver der også mere brug for de dage der er hendes, til blot at være hendes...

I morgen tager vi i sommerhus (og jeg er blevet fortalt at man aldrig må skrive den slags på sin blog for så kan røvermænd læse at de kan røve - men her er intet af værdi - virkelig ingenting tyvemænd - vi har været på SU snart 10 år!)

Det blir dejligt at komme lidt væk og mærke efter hvordan vi virkelig har det i disse dage. Uden forstyrrende elementer (herunder EM og internet ;o).

Den sidste tid har der være lidt kludder i kulissen. Der har været forventninger til mig jeg ikke har kunnet indfri. Eller måske ikke vil indfri. Jeg er fyldt op af mig selv og min lille familie, og det er svært for mig at leve op til den jeg var før jeg fik børn, før jeg mistede et barn. Jeg kan ikke overskue og rumme mere end jeg gør, og mit overskud og min omsorg bruger jeg på og giver dem jeg føler mig mest knyttet til. Og dem der føler sig knyttet til hele mig. Det er ikke besluttet sådan, det er bare blevet sådan, og det føles rigtigt, selvom det kan synes ensporet.

Det har været hårde tre år. Hårde graviditeter, hård sorg, hård start på Rajas liv. Hårdt at komme igang på studiet igen. Der er sket meget og mange ting har forskudt sig, og jeg skal afstemme mine forventninger til mine omgivelser, ligesom de skal afstemme deres syn og forventninger til mig. Det kan jo nok ikke gøres uden lidt kludder og konflikter.

Men jeg føler bare også et kæmpe behov for ro. For årene forinden nu har været rå, og nu ser jeg lyst igen, og det lys vil jeg dyrke. Og det styrende element er min lyst og kærlighed til mange mange mennesker der har fulgt mig, og det vil jeg give mig selv lidt fred til her i denne tid hvor Indias fødselsdag banker på døren. Måske den større rummelighed og engagement i alt det andet og de andre kommer snigende med tiden. Jeg ved det ikke, jeg er åben for fremtiden, men fortiden vil for altid spøge, og det er i mine øjne ikke nødvendigvis en skidt ting!

Den lille India-prut, tænk at du blev min, tænk at det var lige hende der var lige derinde for to år siden...