Så er det igen tid til at sætte det sidste punktum

Dette indlæg er en sludder for en træt sladder fra en eksamenslæsende mor, så er du advaret!

Denne gang skal punktummet sættes på mine oplæg til eksamen. JEg har nu tjekket alle de blogs jeg kender til, tjekket nyheder og hele tiden haft mit dokument med oplægget liggende åbent nede i bjælken. Det er bare svært at sætte det skide sidste punktum, sige det var det, og bare lade talestrømmen flyde.

Det er en led satan denne eksamen. JEg skal op en hel time alene. Jeg skal forsvare min store opgave om diskursanalyse af regeringens vision og strategi for bedre integration, jeg skal tale ud fra min didaktiske opgave om kultur, identitet og undervisning. Tilsidst skal jeg trække et spørgsmål indenfor pensum, et pensum jeg den sidste måned har svedt over. Det er kæmpe stort, kæmpe bredt og kæmpe uoverskueligt. Og jeg HADER denne eksamensform. Jeg tilegner mig viden for at kunne fyre det af til eksamen. Det er formålet, jeg bliver ikke dannet til noget, udvikler ingen kompetancer, jeg husker bare en masse jeg bagefter glemmer - øv. Troede jeg var færdig med den slags røv til sæde læring efter jeg fik huen på hovedet! Mine opgaver derimod, de sparker røv :o)

Jeg er skide nervøs for eksamen på tirsdag. Jeg er ligeglad med hvilken karakter jeg får, oplevelsen skal bare være god, og jeg skal føle det er okay at gå til eksamen...
Og så skal jeg på barsel med Raja en hel måned bagefter - det er tiltrængt. Vi savner hinandens selskab. Vi har aftalt at vi skal drikke cafe latte i solen hele juni mens far sveder til eksamen, og i juli skal vi feriere den. To dage Raja, så skal vi holde sommer...